Svævende indramning, Volker Renner

Lyse rammer foran blå baggrunde. Retvinklede eller, sjældnere, buede. Udsigten til himlen er uhindret eller gennemskåret af tværgående afstivninger; indimellem samler skyerne sig. Én, to eller tre piller giver støtte. Den tilsyneladende endeløse gentagelse – Volker Renner præsenterer i alt omkring syvørti fotografier af Schwebende Rahmung (2012) – fremhæver, hvordan disse strukturer kombinerer total enkelhed med uendelig variation.

Kunstneren præsenterer objekter i det usikre øjeblik mellem funktion og forældelse. Ligesom nogle værker inden for minimal kunst bygger de bro over modsætningerne mellem ”begyndelse og afslutning”, mellem ”overflod og tomhed”. Men billederne er ikke fotografier af Donald Judds og Dan Flavins værker, deres stålrammer og neonlys, der var samlet til et fælles værk. Renner fandt disse ophøjede konstruktivistiske arkitekturer, der tårnede sig op over Amerikas veje: skeletkonstruktioner, hvorpå oplyste skilte engang var monteret for at reklamere for virksomheder og udsende deres strålende budskaber ud i natten for at lede og lokke bilister til steder, der ikke længere eksisterer: da virksomhederne lukkede, forsvandt skiltene også. ”Semaphorerne” består dog, afklædt deres semantiske dragt, og peger på deres natur som rene tegn; de er både ikke-tegn og tegn på intethed på én gang.

De svævende indramninger er en modpart, der supplerer Renners projekt A Road Trip Redone (2012), hvor han genbesøgte steder, bygninger og mennesker, der var med i Stephen Shores A Road Trip Journal (1973), og tog billeder af dem. Den bog markerede det, der var forsvundet, ved at efterlade tomme pladser, hvor intet fotografi var tilgængeligt. Renners svævende indramninger giver tomrummet sin egen fotografiske plads.

Udgivet af Volker Renner og Textem Verlag
Indbundet
96 sider
240 x 300 mm
ISBN 9783864850486