Jeg var på den værste bar, Ciarán Óg Arnold

I went to the worst of bars hoping to get killed. but all I could do was to get drunk again is en slags dagbog, der følger usynlige mænd ned ad urinplagede gyder og ind på tomme barer. Fotografen følger med glemmselssøgerne, hvis skæve ansigter er fanget mellem ekstase og apati, og hvis munde søger beruselsens følelsesløshed.

Dette er Ballinasloe, en by af sandsten ved floden Suck i det østligste hjørne af Galway i Irland, set gennem øjnene på en indfødt, Ciarán Óg Arnold. Blandt de uduelige følger Arnold efter de udstødte, usynlige mænd, der tilbringer deres tid i uklare kroge og vælger ikke at gøre andet end at drive og drikke. Ballinasloe er en mund; på irsk, mundingen af vadestedet, mundingen af mængden. “Vi påstår, at vi hader det her,” skriver Arnold, “men sandheden er, at vi vælger at blive, gemmer os for virkeligheden, drukner i alkohol og ønsker at blive ladt i fred, mens vi venter på, hvad skæbnen måtte bringe.”

Gennem årene er Ballinasloe blevet til en spøgelsesby, hvis stillestående økonomi kun holder de ligeglade tilbage. Dens tomme natklubber er den almindelige tomhed i en ortodoks eskapisme, den uforanderlige natlige virkeform, der også er en snigende udslettelse. Byen er hjemsøgt af fraværet af de usynlige andre, som også er rejst – selvmordsbørnene fra Charles Bukowskis digt, som bogens titel er taget fra.

Udgivet af Mack Books
Sjælden udgave
Softcover med omslag
76 sider
160 x 220 mm
ISBN 9781910164310