Godard Boomerang, Caspar Stracke (red.)

Godard-bumerang: kunstnere om godardiansk konceptualisme

Francois Bucher, Chto Delat, Lee Ellickson, Irmgard Emmelhainz, Mike Hoolboom, Gareth James, Nimetöna Nolla, Constanze Ruhm, David Rych, Gabriële Schleijpen, Amie Siegel, Jason Simon, Maija Timonen, Kari Yli-Annala, Florian Zeyfang. (2020)

Denne publikation er det sene resultat af et lille symposium, der fandt sted i 2013 inden for fagområdet for billedkunst og rum på Kunstakademiet ved Uniarts Helsinki. Det præsenterede forskning og analyse af konceptuelle spor i Godards forfatterskab og dets relation til samtidskunstpraksisser. Ud over de inviterede bidragsydere fra dette symposium blev projektet udvidet til en større samling af skrifter af samtidskunstnere og kuratorer om godardianske referencer, indflydelser og (gen)opdagelser, centreret omkring et bestemt fænomen – det, vi kalder "Godard-bumerangen", er en række konceptuelle strategier dybt forankret i det 20. århundredes kunstfilm, der skubber mod fremtidens praksisser inden for billedkunst. Gareth James, en af bidragsyderne, minder os om, at samtidskunsten stadig mangler noget afgørende pædagogik på dette område. I sin tekst spørger han: "Hvilke evner har samtidskunsten brug for at besidde for at være i stand til at registrere Jean-Luc Godards objektive historiske bedrifter?" Så, hvorfor stadig Godard? Et spørgsmål, vi hørte mange gange under redigeringen af denne bog. Og videre: "Ville dette ikke være et passende øjeblik i historien til at give stafetten videre?" Sandsynligvis er der ikke længere nogen stafet at give videre. Hvis der er noget at give videre (en fortjeneste, en filosofi, en holdning), vil spørgsmålene stadig bestå: Give det videre til hvem? Til et individ? Et kollektiv? En hel bevægelse? Sidstnævnte ville passe meget bedre ind i en tid, der er begyndt at diversificere og krydsreferere samtidens tænkning med succes, og nægte at følge isolerede nøglefigurer ved at afmagnetisere deres klippefyldte ideologiske øer. Det behøver ikke nævnes, at samtidens bestræbelser på at udfordre kønsmæssige og geopolitiske dominanser også komplicerer ethvert forsøg på blot at "vende tilbage" til Godard. Den nylige kæde af magtskift, oprør, i Mellemøsten og Østeuropa, migrationsbevægelser fra krigshærgede nordafrikanske nationer og væbnede konflikter over hele verden har frembragt nye billedkunstpraksisser, hvoraf mange har trukket på Godards militante filmperiode. I de senere år er sidstnævnte blevet genopdaget og analyseret mere grundigt end nogensinde før. Næsten en tredjedel af bidragene i denne bog resonerer med disse bestræbelser. De fleste af teksterne blev skrevet i tiden lige før Godard selv vendte sig mod de præcise emner i den ovennævnte forskning. Hans nyeste værker, Adieu Au Language og især Le Livre d’Images vender tilbage til netop emnerne fra hans Militant Cinema-periode. Der er derfor blevet mere tydelig en markant opdeling mellem to modsatte grupper af Godard-forskning – dem, der priste Godards narrative filmkunst, og dem, der udelukkende er interesserede i hans dokumentarfilm og collage-essays. Denne samling af skrifter tilhører dog ingen af dem. Forfatterne arbejder ud fra perspektivet som kunstnere, der altid relaterer de givne emner til deres egen praksis. Denne refleksion gennem en separat fakultet muliggør en triangulering ved at træde ind i yderligere dialoger med andre Andre, som i dette tilfælde er: Edward Said, Jorge Luis Borges, Guillermo Gomez-Peña, Hito Steyerl, Eija-Liisa Ahtila , FEMEN, Birgit Hein, Laura Mulvey, Peter Wollen, Kaja Silverman og Harun Farocki.

Udgivet af Kunstakademiet ved Universitetet for Kunst i Helsinki
Softcover
226 sider
148 x 210 mm
ISBN 9789523534056