En slags landlig stilhed, Ian Howorth

A Country Kind of Silence fortsætter min indre udforskning af følelserne omkring min identitetsforståelse. En følelse af, at tilhørsforhold ikke er så uopnåeligt, som det er svært at få fat i. Jeg tøver stadig, når nogen spørger mig, hvor jeg kommer fra, uden tvivl et spørgsmål, der skyldes min usædvanlige accent. England har været mit hjem i en del tid nu, 26 år for at være præcis. Men at flytte fra det sted, hvor mit hjerte har rødder, har haft en dyb indvirkning på mig. Følelser af uro og usikkerhed har altid været en del af mig, og mange af dem er knyttet til de konstante forandringer, jeg ser i mine omgivelser; disse udviklinger har ofte spejlet en forandring i mig selv, efterhånden som tiden er gået.

Jeg ønskede, at A Country Kind of Silence skulle være et svar på denne forandring – i min opfattelse og min personlige selvforståelse. Jeg vil fejre denne overgangsperiode med billeder, der viser en stille ro, et øjebliks stilhed, som indfanger forskellige motiver fra fortiden, før de går tabt og glemmes. Jeg forbinder disse visuelle spor med min tilegnede identitetsforståelse – jeg er altid på jagt efter kulturelle symboler, som jeg kan forankre min identitet i.

Jeg tænker ofte på mit forhold til de billeder, jeg har taget, både dem, der blev udvalgt, og dem, der ikke gjorde, og hvordan de hver især hjælper mig med at forstå det sted, jeg befinder mig på. De lyserøde og blå nuancer på en hovedgade i Kent og de falmede ferskenfarvede toner hos en frisør i Brighton fortæller så meget om, hvem vi var, og hvordan vi gjorde tingene, men også om, hvor vi er nu, og hvor vi er på vej hen. Håndmalede skilte i Great Yarmouth fik mig til at ville indfange det billede – skilte som disse er repræsentationer af en tid og et sted og alt imellem, påmindelser om, at disse steder engang blomstrede. Vi passerer dem ofte – nogle gange dagligt – og giver dem ikke meget opmærksomhed, medmindre deres forfald står i skarp kontrast til det nye.

For mig er disse rester en beretning om min egen forståelse af sted – de er blevet en slags vejviser til at forstå, hvem jeg er, hvor jeg er, og hvad mine omgivelser betyder. Jeg vurderer konstant forandring og opdaterer min viden for at styrke min følelse af tilhørsforhold. Det urbane landskab er udelukkende skabt af os, og det fortæller os så meget – Vi planlægger og bygger, høster og ødelægger, og gentager processen, mens vi passerer igennem. Det er nemt at glemme, at mange af disse ting stadig bærer fortidens indflydelse – og fortæller os meget om os selv, mens de er fastlåst i tiden, overlever, kæmper og nogle gange bare knap nok eksisterer.

- Ian Howorth